POLO

KRENKERUP POLO

Velkommen til Krenkerup Polo – stedet, hvor Danmarks første og eneste fuldstørrelse polobane står. Siden vores start i 2016 ved Krenkerup Gods, har vores mål været klart: At etablere et enestående fællesskab for både polofans og naturelskere.

I 2018 slog vi dørene op for første gang og præsenterede spændende poloaktiviteter på den store, pragtfulde plæne. Med fokus på at skabe unikke fællesskaber og bidrage til udviklingen af en ny landkultur i Danmark, inviterer vi alle til at være en del af Krenkerup Polo – som enten tilskuere eller spillere.

For at sikre kvalitet og sikkerhed for vores kunder, samarbejder vi udelukkende med erfarne HPA-certificerede instruktører hos Krenkerup Polo. Disse professionelle har omfattende erfaring og ekspertise inden for polo og er dedikerede til at skabe en tryg og lærerig oplevelse for vores gæster. Med deres fokus på sikkerhed og professionel vejledning kan vores kunder være sikre på at få en positiv og lærerig oplevelse under deres besøg hos os.

Vores heste er nøje udvalgt med henblik på at sikre den bedste og sikreste oplevelse for vores kunder. Vi lægger stor vægt på hestenes velvære, temperament og træning. Vores dedikerede hold af fagfolk sørger for løbende pleje og træning af vores heste, så de altid er i topform til poloaktiviteterne. Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd, og hvor vores kunder kan føle sig veltilpasse under deres besøg hos os.

Grib chancen for at være en del af denne enestående oplevelse. Udforsk vores hjemmeside www@krenkeruppolo.dk og lad dig inspirere af vores spændende tilbud og arrangementer. Fra pololektioner til sociale begivenheder, der omfavner den smukke beliggenhed, tilbyder Krenkerup Polo noget for enhver smag. Vi ser frem til at byde dig velkommen og dele vores passion for polo og naturen med dig.

Vil du høre mere om Krenkerup Polo eller booke en prøvetime, er du altid velkommen til at sende en mail til info@krenkeruppolo.dk

Følg Krenkerup Polo på Instagram

F A K T A


BANEN

Krenkerup polobane måler 146 x 275 meter. Dertil kommer sikkerhedszoner på henholdsvis 9 og 27,5 meter. Banen er på langsiderne indrammet af 160 håndlavede kernetræsplanker isat 480 søm. 

POLO ER FOR ALLE

Polo spilles i over 90 lande og kræver ingen kvalifikationer. 80 % af dem der starter er over 40 år og har aldrig reddet. Kvinder og mænd kan spille på samme hold og forskellige niveauer (handicaps) kan også spille på samme hold. 

HESTENE

Polohestene er årsagen til, at du kan starte uden rideerfaring. De er meget nervefaste og styrbare, de er ikke bange for at der bliver reddet eller svunget en mallet tæt på dem, samtidig med at de reagerer hurtigt og adræt. I polo er hesten mere end 80-90 % af spillet.

PRØVETIMER - ALLE ER VELKOMNE

POLOSÆSONEN BEGYNDER 

1. MAJ 2024

Billeder af Sam Churchill

OM SPILLET

Polo spilles med fire personer/heste på hvert hold. Der spilles efter en mindre hvid bold, som rammes med en lang mallet (en slags kølle) fra hesteryg. Man benytter kun højre hånd, mens venstre hånd holder tøjlerne. Bolden skal i mål (mellem to stolper) i hver ende af banen.
 
Polo rides kun i galop, og er er den næsthurtigste holdsport i verden - kun overgået af ishockey. Spilletiden - også kaldet en Chukka - er derfor kun på 7,5 minutter, og herefter skal spillerne udskifte deres hest. Til kamp og turneringer spilles der mellem fire-otte chukkas. Når man ikke rider Chukkas, men blot rider og træner sine slag på banen kaldes det ’Stick & ball’.
 

 

 

 
 

“A POLO HANDICAP IS A PASSPORT TO THE WORLD”

Sir Winston Churchill